søndag den 27. januar 2008

opfølgning, hængepartier, konklusion!

Så lykkedes det - i absolut 11. time - at få noget musik på min mp3! Det har voldt mig GRANDE PROBLEME - gudskelov ikke omhandlende min intelligens, men simpelthen computerproblemer. Vores hjemmecomputer synger på sidste vers og lever lidt sit eget liv - og på arbejde, har jeg trods adskillige timer og ihærdige forsøg, hver gang stødt hovedet mod den samme mur (har dog hørt at det ikke kun er mig der har det problem). Jeg har opgivet - lige nu - at downlåne fra netmusik, jeg følger alle instruktioner, men på mp3eren kommer det ikke. Vores spritnye og gigastore hjemmecomputer står på gulvet ved siden af mig, og når den er blevet installeret, skal jeg nok downlåne - SÅ JEG BLIVER GODT NOK SUR, HVIS JEG BLIVER DISKVALIFICERET FRA KONKURRENCEN PÅ DEN BAGGRUND!!!
Jeg har lyttet til musik på last.fm, og også kigget på GNOD og Liveplasma - lidt underligt, at når jeg prøver funktionen med forslag til noget der vil passe min smag, får jeg hver gang at vide, at jeg må kunne lide Michael Jackson - og det passer i hvert fald ikke :-))
Jeg skal selvfølgelig bruge min mp3 afspiller, når jeg får mulighed for det - men det andet tror jeg ikke jeg kommer til at bruge, faktisk er det meget sjældent jeg hører musik - jeg kan allerbedst lide lyden af stilhed!!

Det eneste andet hængeparti omhandlede "chatning"og der fik jeg lavet en aftale med Lone. Vi chattede frem og tilbage mellem kontorerne og indsatte smileys i en uendelighed - meget sjovt og bestemt noget jeg ville kunne hygge mig med veninderne med.

Jeg synes det har været rigtig sjovt at lave 23 ting - og eftersom jeg var blank på alt det her på forhånd, er jeg selvfølgelig blevet mere fortrolig med områderne. Men som med alt andet der har med computere at gøre kan vi jo ikke læne os tilbage og sige, at nu kan vi det! Det kræver jo at man bliver ved med at bruge det, og følger med i de næste fremskridt som helt sikkert kommer.
Men som sagt synes jeg det har været rigtig sjovt det hér - og så synes jeg min blog er blevet flot!!!

Ingen kommentarer: